Sommertur til Syd-Vest Jylland onsdag den 21. august 2024.
Turen går i år til Esbjerg Havn og museet FLUGT i Oksbøl.
Vi kører i moderne busser fra Viking Busser, og deltagerantallet er sat til max. 130 personer.
Prisen er 400 kr. pr person.
Tilmelding: Fra mandag den 22. juli kl. 10,00 til torsdag den
25. juli kl. 15,00, enten via klubbens hjemmeside
efterloenmiddelfart.dk, eller til Bente Wæring på telefon
61378790 mellem kl. 10,00 og kl. 15,00.
Navn og Medlemsnummer skal oplyses ved tilmelding.
Betaling: skal ske senest fredag den 26. juli 2024 til klubbens konto i Middelfart Sparekasse: Reg.nr.: 0755 og konto nr.:
7552301175
eller på mobilepay 701690.
Husk også medlemsnummer ved betaling.
Vi glæder os til at se dig
Dagens Program:
07.30
Mødested Lillebæltshallen. Fordeling til busserne.
07.45
Seneste afgang fra Lillebæltshallen.
Undervejs serveres der i bussen kaffe med smurt rundstykke med rullepølse og ost, samt en bitter.
09.30
Rundvisning på Esbjerg Havn. Vi kører rundt i egne busser.
Havneguider fortæller undervejs om havnens historie og det der i dag foregår på havnen.
11.30
Afgang til Oksbøl.
12.00
Ankomst til Flugtmuseet i Oksbøl.
Middagen består af Karbonader, kogte kartofler, stuvede ærter og gulerødder, syltede rødbeder og persille.
Der kan købes øl, vin og vand.
13.00
Information og uddeling af audioguides til besigt på egen hånd rundt på museet.
15.00
Kaffe/te ad libitum med tre slags småkager.
Herefter mulighed for tur rundt udenfor.
16.15
Vi mødes ved busserne og afgang mod Middelfart.
18.00
Forventet hjemkomst. Tak for i dag.
Tak til vores sponsorer Kvickly Middelfart og Middelfart Sparekasse for hjælp til dagen.
Esbjerg havn
Esbjerg havn er i dag koncentreret omkring fem forretningsområder. Havnen er den førende i Europa indenfor håndtering og udskibning af vindmøller og den er en af nordens førende havne inden for intermodal transport, hvilket vil sige transport af gods i certificerede containere. Den er også basehavn for olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen. Derudover udlejer den moderne og attraktive arealer og kan håndtere alle former for bulk og break-bulk.
Kom med tilbage til Danmarkshistoriens største flygtningelejr i Oksbøl. Lejren husede fra 1945 til 1949 cirka 35.000 tyske flygtninge, primært kvinder og børn.
Du kan se og høre om livet i lejren i den faste udstilling ”Flygtningelejr Oksbøl”